The Blues Brothers Souvenir Shows drivkraft er en usvækket glæde ved at præsentere et stemningsfuldt og underholdende show, som når helt ud over scenekanten. Tillægger du dertil mange års erfaring med de karakteristiske roller samt en dyb respekt og kærlighed til musikken, er du sikret en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige.
Efter +30 år med respekt for musikken, Jake og Elwood og publikum, lever The Blues Brothers Souvenir Show stadig i bedste velgående. Undervejs de +30 år har der været optrædener på både Midtfyns-, Langelands-, Samsø- og Skanderborgfestival, til Fredagsrock i Tivoli og ikke mindst på Posten. Alt i alt løber deres live performance-CV op i mere end 400 liveoptrædener, hvilket både vidner om popularitet og deres til stadighed høje niveau.
Hvad der startede som en engangsforestilling på Hansens Værtshus i Odense endte med at blive en kæmpe succes. Fordi næsten 40 år senere kan ”Opening Act One”, ”Who’s Making Love” og ”Soul Man” stadigvæk sætte gang i publikum.
Selvom konceptet er baseret på en gengivelse af filmen, lever The Blues Brothers Souvenir Show sit eget liv. Alle klassikerne kombineret med en masse personlighed, kant og partytime, sikrer publikum en uforglemmelig aften.
Med et fuldt udbygget soulband, der tæller både blæsere og korpiger, er The Blues Brothers Souvenir Show en sand blues-opvisning.
Derudover tæller Blues Brothers-koncerten også altid lyd og lys i høj, høj klasse.
Solbriller, sorte hatte og sort habit er dress coden, når der afholdes Blues Brothers-koncert. Det var brødrenes ”kampuniform” i den legendariske kultfilm og er det også på scenen til The Blues Brothers Souvenir Show.
Derudover kan du forvente en tætpakket kuffert med nogle af de bedste rhythm and blues- og soulklassikere, udført af en hårdtswingende rytmegruppe og en effektiv hornsektion.
De velkendte guitar riffs, orgelfiguren under en fræsende saxofonsolo og et kor, der traditionen tro understøtter leadvokalen, er selvfølgelig også på programmet. Du kan med andre ord forvente en meget vellignende og vellydende optræden, der ville gøre de legendariske brødre stolte.
Brian Arnold og slænget er garanter for en god fest og fællessang. Det er et orkester, hvis musik-CV tæller mange forskellige koncerter. John Mogensen Tribute har spillet livekoncerter fra Grønland til Malaga. Bogstaveligt talt.
Derudover har de gennem mange år turneret Danmark tyndt med stor succes. Med andre ord: udsolgte koncerter er dem ikke uvant.
Er du til fest, farver, dans og fællessang er John Mogensen Tribute lige noget for dig. Sammen med ”To mennesker på en strand”, ”Der er noget galt i Danmark”, ”Nina, kære Nina” og mange flere af de gamle, fantastiske ørehængere, er du sikret en festlig aften.
Læs mere om Brian Arnold og det særdeles kompetente orkester
Brian Arnold er en inkarneret John Mogensen-fan og prøver altid sit bedste på at lade hans fascination smitte af på publikum.
I et kælderrum, hvor væggene var beklædt med alt fra plakater til interviews, har Brian Arnold udviklet sig til at være en sand John Mogensen-ekspert.
Arnold siger selv, at det jo er helheden af fortællingen, der gør det sjovt. Det er ikke bare det at huske teksterne til alle hans sange, men også historierne om sangenes tilblivelse.
Har du aldrig haft chancen for at opleve den ægte John Mogensen live, er det altså ikke helt uopnåeligt endnu. John Mogensen Tribute er i hvert fald et af de kopibands, der kommer tættest på at gengive den folkekære sanger.
Forsanger, Brian Arnold, og det særdeles kompetente orkester har siden 2014 optrådt under navnet Danmarks John. De foretog dog navneskift i 2021, da de besluttede sig for at omdøbe bandet.
Navnevalget faldt på John Mogensen Tribute, da det trods alt afspejlede orkestrets formål mere præcist. Meningen med bandet er nemlig ikke at plagiere, men at hylde.
Som Brian Arnold selv udtaler, ”Det er ikke min rolle at være en kopi af John Mogensen. Det er musikken, vi hylder, og vi ønsker blot, sammen med publikum, at skabe en festlige stemning med en ordentlig gang fut i fejemøjet.”
Denne indstilling er kendetegnet ved John Mogensen Tribute; en respektfuld fest og hyldest for John Mogensen, hvor både musik og gode historier er i højsædet.
Vi præsenterer ingen ringere end ”Danmarks måske mest autentiske Kim Larsen & Gasolin’ hyldest orkester”.
Vi glæder os til skråle med på alle de gode gamle klassikere som har fulgt os igennem hele livet
・Måske Danmarks mest autentiske Kim Larsen & Gasolin’ hyldest orkester
・Orkesteret levere En kavalkade af Larsen & Gasolin’ sange med Kristians helt naturlige og autentiske Kim Larsen stemme.
・Bandet sætter en ære i at krydre original album udgaver med det bedste fra Gasolin’ & Larsens egne Live versioner. Tilsat et twist af Larsens mange anekdoter er der basis for en musikalsk og stemningsfyldt oplevelse ud over det sædvanlige.
・Udover de let genkendelige sange fra Kim Larsens poetiske håndflade, skriver bandet sine egne sange i samme smukke og poetiske træk, så man næsten skulle tro de kom fra mesteren selv.
© 2020 Sound event fyn