Queen blev dannet tilbage i 1970 i London og bestod af medlemmerne Freddie Mercury, Brian Harold May, Roger Taylor og John Deacon. Debutalbummet “Queen” udkom i 1973 og bandet blev hurtigt kendt og berømt for deres helt specielle måde at lave rockmusik og i særdeleshed Freddie Mercury’s energiske og medrivende sceneoptræden.
Selvom Freddies død i 1991 gjorde en ende på det oprindelige Queen – lever musikken i den grad videre – hvem kan ikke synge med på “We Will Rock You” eller “We Are The Champions”? Og hits som “Bohemian Rhapsody”, “Bicycle Race”, “Radio Ga Ga” og “Sombody to love” vækker også genklang hos de fleste med hang til rockmusik.
Killer Queens Tribute-forestilling
Bandet Queen genopstod senest i 2011 med Adam Lambert som vokalist, men hvis du virkelig ønsker at tage et spring tilbage i tiden og opleve en Queen koncert, som den var “i de gode gamle dage”, så er Killer Queens Tribute-forstilling det helt rigtige valg. For det er nemlig lige præcis det der var Patrick Myers ønske – at give den næste generation en oplevelse af Queens legendariske koncerter.
Mere en 25 års erfaring som Tribute Band
I sommeren 1993 havde Patrick Myers og hans band et ønske om at give deres medsturende en oplevelse af en Queen koncert. En generation som var gået glip af de virkelige Queen koncerter fik nu chanchen, og hvad Patrick og hans band troede bare var en sommeroptræden – udviklede sig til en karriere, som skulle vare mere end 25 år – Killer Queen var skabt. En Tribute til Queen og en Tribute til Freddie Mercury.